Henrik Vibskov er en verdensmand.
Midtjyden, der er opvokset blandt juletræsplantager, pløjemarker og svinefarme, har udstillet sine designs og kunstværker på klodens fremmeste museer og catwalks. Og som trommeslager for Trentemøller har han turneret verden tynd og spillet på nogle af verdens største festivaler.
Nu hyldes Henrik Vibskov med Kronprinsparrets Kulturelle Pris med begrundelsen:
- Henrik Vibskov er en ener på den danske modescene. Han har med sit visionære syn på design sat Danmark på verdenskortet. Det er lykkedes ham at etablere en unik stil, der kan genkendes på tværs af alle de discipliner, han arbejder med både i Danmark og internationalt.
Og det er han glad for.
- Det er jeg ret beæret over. Det betyder noget, siger Henrik Vibskov.
Det er blandt andet Henrik Vibskovs alsidighed, der er med til at sikre ham prisen. Han arbejder nemlig med mange forskellige medier: design, performance, musik med mere.
Den 51-årige designer har da også været vidt omkring i sin karriere. Herunder fortæller han om udvalgte nedslag på vejen mod i dag:
Internationalt gennembrud med grise-mode (2001)
- Man kan godt sige, at 'The Pig' var mit gennembrud. Det var en kollektion, jeg lavede som mit afgangsprojekt på designskolen Central Saint Martins i London.
- Egentlig anede jeg ikke, hvad jeg skulle lave til det her projekt. Så jeg beslu*ttede at tage på en to-tre ugers musikturné i Danmark, hvor jeg spillede trommer for at tjene lidt penge. Jeg kan ikke helt huske, hvem jeg spillede med.
- Min lærer på Saint Martins var sådan: "Du kan ikke bare tage afsted! Du er midt i en eksamen på den store, fantastiske Central Saint Martins!". Men jeg sagde, at jeg ville afsted, og måske ville jeg blive inspireret undervejs.
- Da jeg kom tilbage på skolen, var det klart for mig, at jeg ville fokusere på min egen baggrund. Min opvækst i Danmark, hvor min farmor havde en grisefarm.
- Jeg havde en idé om, at jeg gerne ville have nogle rigtige grise til London, som modellerne kunne have med på catwalken. Men det syntes skolens bestyrelse var en rigtig dårlig idé, og det blev stemt ned. I stedet endte jeg med at lave en stor grisetaske i målestok 1:1, som modellerne gik med.
- Kollektionen fik meget interesse fra magasiner og aviser i England, og pludselig stod der nogle japanere i min lejlighed og ville købe nogle af mine ting til en udstilling i Tokyo.
Optaget i fornem fransk klub (2003)
- Der gik et år eller halvandet, hvor det hele var lidt mørkt. Jeg tænkte: "Kommer jeg nogensinde til at kunne leve af det her?".
- Jeg havde hørt om en festival, der hed Hyères. Der er mode, musik og fotografi, og det er et sted, hvor alle pariserne kommer.
- På festivalen mødte jeg en mand, der sagde, at han hed Didier Grumbach – og at han var præsident for Chambre Syndicale de la Mode Masculine, og at han rigtig gerne ville hjælpe mig. Jeg anede ikke, hvad han snakkede om og sagde bare: "Okay, præsident."
- Senere hen blev jeg så optaget i Chambre Syndicale de la Mode Masculine, der er et kammer for den parisiske modeuge. Det kunne næsten minde om Vatikanet. Hvor man sender noget røg op og sådan. Det er næsten lidt halvreligiøst. Dem, der er med, kan lave shows til Paris' modeuge.
- Da jeg kom hjem efter at være blevet optaget, sagde Jørgen Nørgaard (modedesigner): "Tillykke med det gyldne håndtryk."
- Det var starten på, at jeg kom ind på pariserscenen. Nu har jeg været aktiv dér i 20 år og lavet omkring 40 shows.
Turnerer verden rundt med Trentemøller (2008)
- Jeg har spillet trommer i mange forskellige projekter, blandt andet et indie-band sammen med Mikael Simpson. Han kendte Anders Trentemøller lidt, og ad den vej kom jeg til at spille trommer sammen med de to. Første gang var til en lille elektronisk festival på Islands Brygge Kulturhus.
- Der gik to uger, og så havde Anders lavet et remix af et nummer, der hed 'What Else is There'. Det blev et kæmpe hit, og derfra gik det utrolig hurtigt.
- Vi har spillet på Roskilde Festivals Orange Scene og Glastonbury Festival i England. Steder, man som dreng, der sidder og øver i et skur, kun kunne drømme om at spille.
- Jeg var først og fremmest trommeslager, men jeg lavede også noget scenografi, kostumedesign og andre visuelle ting i forhold til vores shows.
- Vi var i Barcelona torsdag, Budapest fredag og Rom om lørdagen. Vi var i Asien og Australien, og det passede mig ret fint at komme ud i verden på det tidspunkt. Jeg kørte stadig en designvirksomhed, og det passede mig godt, at jeg kunne komme verden rundt og møde folk.
- Hvis jeg for eksempel havde solgt noget til en butik i Manchester, og jeg skulle spille i Manchester, kunne jeg invitere dem ind at høre koncerten. Eller kigge forbi og høre, om de fik solgt nogle Vibskov-ting. Eller banke på og sige: "Du skylder penge."
- Det var fedt, men det var også sindssygt hårdt. Jeg tror, det var, da jeg fik barn nummer to, at jeg trådte ud af det. På det tidspunkt havde jeg været i det i syv år, men jeg havde brug for at få mere balance i mit liv.
- Jeg spiller stadig trommer, og jeg spillede også på nogle festivaler i år. Eksempelvis med det band, der hedder Luksus. Vi spillede på festivalen Syd for Solen og spillestedet Hotel Cecil.
- Jeg har spillet trommer i over 40 år. Det er jo sindssygt. Det er en kreativ grundsten og en mental ventil, som er utrolig vigtig for mig.
Tomater overalt (2023)
- En af mine nyeste kollektioner hedder 'Long finger to ma toes'. Det er et ordspil, som både kan lyde lidt som noget, en yogainstruktør ville sige, og på den anden måde kan det betyde, at man giver langefingeren til tomater.
- Kollektionen startede med et fokus på, hvad det er, vi indtager, og hvordan mennesket egentligt overlever. Mad er vigtigt, men hvad er det for noget mad, vi spiser? Først var jeg ovre i noget pizza, men så endte fokus med at blive på tomaten.
- Kollektionen er et kæmpe zoom-ind på tomaten. Som symbol i kunstverdenen, som råvare og som industri.
- Kollektionen består af mange ting. Blandt andet en parfume, der dufter meget ligesom et tomatblad gør, når man rører ved det. Jeg gik bare tomat-amok.
- Kollektionen blev vist på et modeshow i København. Vi fik lavet en ret fin scenografi med nogle syrede tomat-træer. Vi havde nogle lifte med trækroner i toppen, hvor der så hang nogle tomater i tekstil. Det var meget iscenesat og gik ligesom i slow motion.
- Jeg har brug for mere end en simpel catwalk, når jeg viser mine designs. Jeg har brug for at aktivere min hjerne ved at tænke både i scenografi, dufte og andre sanser.
- Nogle gange kan det næsten blive for meget af det gode. Så får jeg det sådan: "Stop!". Det er en syret ting med kreativitet. At man kan blive ved, og så kan det ende med at spise en – ligesom en Pac-Man-figur. Nogle gange er det fedt med en stopklods og en deadline.
Bokse og boksning (2023)
- Min nyeste kollektion viste vi her i august i Paris og København. Jeg kan faktisk ikke helt huske, hvad den hedder. Men jeg tror, den hed 'Unfolding Boxes'.
- Den har fokus på, hvordan hjernen hele tiden har brug for at systematisere og kategorisere. At putte ting i kasser.
- Det er rart for hjernen at kunne placere ting i kasser og sige: "Her hører det til." Derfor har jeg også altid været én, der forvirrer folk, fordi jeg laver så mange forskellige ting. Det er nemmere, når man ved, præcis hvad folk laver.
- Jeg arbejdede med papkasser og fandt på nogle anderledes måder at folde dem på. Men på et tidspunkt blev det lidt kedeligt, og jeg tænkte: "Måske skal man have noget boksning ind."
- Så kom der lige et ekstra lag, og jeg tænkte: "Lad os kigge på sportsgrenen boksning, og hvad den kan." Vi lavede sådan en syret boksering, som modellerne kom op i. Men jeg ville gerne tage det voldelige ud af det. Det med at slå andre synes jeg i og for sig er forkert.
- Hvis du snakker med boksere, siger de, at den mentale kamp er utrolig vigtig og en meget undervurderet del af boksespoten. Så i stedet for at bokse havde modellerne en slags mental kamp i bokseringen, hvor de gik rundt om hinanden og havde en mental kamp med øjnene. Uden vold.
- Der er nogle klare i fællestræk i mit design fra jeg begyndte og til i dag. Jeg har altid godt kunnet lide det halvsyrede. Man må gerne blive lidt diffus, og jeg kan godt lide, at der er mange lag i det, jeg laver. Og så har jeg altid godt kunnet lide, at der er en humor. At det nogle gange er lidt tosset.
- Men der er også ting, der har forandret sig. Mine tidlige designs havde fuld hammer på farverne. I dag er farverne lidt mere nedtonede.
